21 ago
|
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
|
Tiltil
21 ago
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
Tiltil
Vi er en lille, Steiner-inspireret skovbørnehave med 22 børn og 4 ansatte, som søger en ny, praksisnær leder. Du vil hovedsageligt deltage i det pædagogiske arbejde samt varetage ledelses- og administrative opgaver ca. 8-10 timer ugentligt.
Vores unikke skovbørnehave ligger naturskønt under træerne med Vestskoven som baghave og Albertslund Rideskole som nabo.
Her får du naturen som arbejdsplads og tid til kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Bliv leder hos os
Vi søger et engageret, fleksibelt og kærligt menneske med lyst til at videreføre børnehavens livsnerve: natur og udeliv, rytme, sanselige oplevelser, efterligning, leg, fællesskaber, eventyr og årstidsfester.
Hos Os Får Du
- Nærvær: Du får tid til fordybelse i børnerelateret arbejde. Du indgår i børnehavens pædagogiske og praktiske hverdag.
- Natur: Du får en hverdag under åben himmel i vores skønne have og den omkringliggende vilde natur, hvor årstidernes skiften er en naturlig del af pædagogikken.
- Kultur: Du leder og udvikler børnehaven i samarbejde med personalet og bestyrelsen med afsæt i vores fælles værdier og traditioner.
- Administrativ støtte: Du samarbejder med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), som understøtter dine administrative og økonomiske opgaver.
- Faglig udvikling: Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende relevante kurser gennem LDD. Efter ønske er der mulighed for mentorordning.
En børnehave med udeliv og eventyr Vi er inspireret af Steiner-pædagogikken, hvor sang, eventyr og årstidsfester skaber en genkendelig og tryg rytme for børnene.
Vi passer haven, laver mad over bål, går på ture og opdagelse i skoven. Vi graver og bygger i sandkassen og mudderhullet. Vi sår og høster i køkkenhaven og leger i regn, blæst og sol.
Vores Pædagogiske Tilgang Bygger På
- Tryghed gennem gentagelser og faste rytmer
- Læring gennem efterligning og sanselige oplevelser
- Fokus på relationer, fællesskab og respekt for det enkelte barn
- Målrettet styrkelse af børnenes selvstændighed og selvhjulpenhed
Dine opgaver som leder
- Personaleledelse, personalemøder og skemaplanlægning
- Planlægning og evaluering af den pædagogiske indsats, bl.a. pædagogiske aktiviteter, ugeplaner og årshjul i samarbejde med personalet
- Administrative opgaver samt samarbejde med børnehavens bestyrelse
- Deltagelse i og medansvar for det praktiske pædagogiske arbejde
Hvem er du?
- Er uddannet pædagog eller har tilsvarende relevant baggrund
- Har gerne erfaring med personaleledelse
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Er god til at samarbejde og kommunikere med personale, forældre, bestyrelse og andre instanser
- Er tydelig og anerkendende i din kommunikation
- Har høje pædagogiske ambitioner
Praktisk information
- Jobbet er på fuld tid med ansættelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LDD og BUPL.
- Der indhentes børneattest og referencer i forbindelse med ansættelse.
- Børnehavens åbningstid er 7.15-17.00.
- Børnehaven er privat, og børnehavens øverste ledelse er bestyrelsen, der består af forældrevalgte repræsentanter.
- Børnehaven administreres af LDD, der ligeledes assisterer os med ansættelsen.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte leder Lene André på tlf. 2877 1014. Vil du se mere om vores dejlige institution, kan du se mere i videoen her og læse mere på vores hjemmeside www.alfely.dk.
Ansøgningsfrist: 14. september 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
📌 Leder til Skovbørnehaven Alfely (Tiltil)
🏢 Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
📍 Tiltil