04 sep
|
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD
|
Tiltil
04 sep
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD
Tiltil
Hvis DU ikke tager dig selv for højtideligt.
Hvis DU kan reflektere over egen praksis og er ambitiøs.
Hvis DU har mod på at blive en del af et stærkt fagligt team.
SÅ søg i Valbyhøj, som er en lille, selvejende institution med 13 vuggestuebørn og 21 børnehavebørn. Vi mangler 1 pædagog eller pædagogmedhjælper til børnehaven, der også synes, det er vigtigt, at der er tid til at have fokus på det enkelte barn og dets familie – hver dag.
I huset er det vigtigt at understøtte leg og relationer – blandt andet ud fra et funktionelt sprogsyn, hvor sprog læres i samspil – og vi har fokus på at arbejde med børnene i små grupper.
Ligeledes er vi optagede af at være en del af et fællesskab – både i forhold til at gøre alle børn klar til at kunne lære som en del af en gruppe inden skolestart – men også i forhold til kommunikationen med forældrene.
En vigtig del af vores DNA er, at vi er forventningsrige både i forhold til børn, forældre og os selv. Personalet er den vigtigste ressource og vi tager alle ejerskab og er ansvarlige for at skabe en arbejdsplads med tryghed, faglig udvikling og arbejdsglæde.
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt.
Vi forventer, at dig vi søger
- gerne må have erfaring fra det pædagogiske felt.
- kan og vil arbejde struktureret i faste rammer.
- er handlekraftig og tør kalde en spade for en spade.
- er villig til at reflektere over egen og andres praksis i et fagligt og professionelt perspektiv – at kunne modtage og give kollegial feedback.
- ser det at blive selvhjulpen, som en meget vigtig del af barnets udvikling.
- er robust, mødestabil og fleksibel i forhold til fx at kunne ændre arbejdstid ved sygdom.
- er engageret i dit arbejdsliv,
kan arbejde selvstændigt og planlægge aktiviteter.
- har lyst til at arbejde i et lille hus med masser af humor, og hvor alle hjælper hinanden med at få tingene til at hænge sammen og giver faglig support på tværs.
Vi tilbyder
- indflydelse, ansvar og mulighed for at udvikle og bruge dine kompetencer.
- et unikt og godt arbejdsmiljø.
- en personalegruppe, der bruger alle de forskellige greb, vi har i værktøjskassen – så vi kan opstille de bedste rammer for det enkelte barn.
- en personalegruppe, der vægter at få et medblik ind i praksis af eksterne samarbejdspartnere fx psykolog eller støttepædagog.
- en faglig og engageret personalegruppe, som passer på vores lille sted.
- en hyggelig institution, hvor tid til nærvær er en af hjørnestenene i arbejdet med børnene og den tætte og daglige kontakt til forældrene.
- et hus med mange traditioner – men med plads til nye.
- en blandet personalegruppe med 5 pædagoger, 1 madmor og en leder, der er mere på gulvet end bag skrivebordet – og så lige dig.
Vi forventer, at du kommer på besøg.
Ring på 36 30 23 79 og aftal et besøg med en af os. Derudover har vi en forventning om, at du læser om os og vores værdier på vores hjemmeside – www.valbyhoej.dk. Ansøgningen med CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploade herunder senest 30.09.2026.
Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vi forventer at afholde samtaler løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Valbyhøj er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med opslaget.
Hvis ikke du har hørt fra os senest den 12.10.2026, er stillingen besat til anden side.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
📌 En pædagog eller pædagogmedhjælper søges til superteam i lille, selvejende institution med plads og tid til nærvær og omsorg (Tiltil)
🏢 Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD
📍 Tiltil